Musikspilopperne
Beskrivelse
Holdet ‘Musik, sang og bevægelse’ ændrer navn til Musikspilopperne (fra september 2021). På dette hold introduceres børnene til musikkens verden gennem sang, dans, sanglege og spil på rytmeinstrumenter. Vi har fokus på at udvikle en fornemmelse for motorik, puls, rytme, dynamik hos børnene. Samtidig tager vi afsæt i børnenes lyst til at lege. Det foregår i en tryg atmosfære med plads til alle, hvor børnene lærer gennem leg. Som noget nyt bliver holdet udvidet med violin-undervisning efter den anerkendte Suzuki-metode.