Menu

Kontakt

Holstebro Musikskole
Bisgårdmark 16,
7500 Holstebro

Tlf.: 9742 4600
Email: musik@holstebromusikskole.dk

CVR: 26360927
EAN: 579 800 462 2278

Sociale medier

Merchandise

Bestil merchandise

Hvis du vil slippe for omkostninger til fragt, kan du vælge fragtmetoden “afhentes i butik”, hvilket betyder, at det bliver leveret på Holstebro Musikskole.

Musikkurser for folke- og friskolelærere

Beskrivelse

Se tilbud på folke- og friskoler her.

Tilbud til skoler

Tilbud til personale: 

Inspirationskursus

  • En-dags inspirationskursus i musik, sang og bevægelse for 0.-2. klasse.
  • På Holstebro Musikskole
  • Pris per person: 750,00 kr

Mangler du inspiration til musik, sang og bevægelse i indskolingen, så kunne dette kursus være noget for dig. På kurset vil der overvejende være fokus på materialer, der kan bruges selvom man ikke selv kan spille på et instrument. Du kommer helt sikkert hjem med nye ideer som er lige til at bruge i din undervisning.

Brugsklaver

  • 18 uger a 45 minutter (hver 14. dag)
  • På Holstebro Musikskole
  • Pris per person: 2.250,00 kr

På Brugsklaver får du mulighed for at få dine kompetencer forbedret. Undervisningen vil blive differentieret i forhold til de enkleste elevers niveau, og der vil være mulighed for at ønske bestemte sange. Formålet er at forbedre kursisternes evne til praktisk anvendelse af klaveret i deres dagligdag.

 Guitar/ukulele:

  • 18 uger a 25 minutter (hver 14. dag)
  • På Holstebro Musikskole
  • Pris per person: 2.250,00 kr

På Guitar / ukulele vil du blive præsenteret for materialer og metoder, som du kan tage med hjem og anvende med din klasse. Du behøver ikke have noget forudgående kendskab til hvordan man spiller, men vil gå fra kurset inspireret til anvendelsen af instrumenterne med dine elever.

Sang og kor

  • 18 uger med sang og kor
  • På Holstebro Musikskole
  • Pris per person: 2.850,00 kr

Du har ofte brug for at kunne synge for og lede en gruppe i fællessang eller kor, men måske mangler du noget viden om stemmen og nogle gode øvelser til at bruge kroppen og stemmen bedre. I sang og kor tilbuddet får du trænet din egen stemme og får inspiration til at arbejde med sang og kor. Indholdet kan formes efter deltagerbehov og -ønsker.

Sammenspil

  • 18 uger a 2 x 45 minutter (hver 14. dag)
  • På Holstebro Musikskole
  • Pris per person: 2.850,00 kr

På sammenspilskurset kommer vi vidt omkring. Vi tager udgangspunkt i forskelligt materiale hvor vi lærer at spille alle stemmerne via rotationsprincippet. Du får materialet med hjem, så du kan anvende det du har lært, i din undervisning. Vi tager udgangspunkt i et rytmisk instrument, men hvis der er konkrete ønsker, kan vi tilpasse instrumentering til de enkeltes praksismuligheder.

Ny inspiration til jeres musiktimer

Trænger jeres musiklærer(e) til ny inspiration eller musikfaglig sparring? Få sparring og supervision af en musikskolelærer – fx idéer til fællessang, kor, sammenspil, instrumentalundervisning i klasser og meget mere. Indholdet skræddersyes sammen med skolen

Tilbud til klasser:

1. klasse tilbud

Kompagnon undervisning i 0. klasser

En musikpædagog fra Holstebro Musikskole kommer på fast ugentligt besøg i jeres 1. klasser i et forløb på 18 uger. Der arbejdes med sang, dans og spil i samarbejde med 0. klasses lærer. I undervisningen er der fokus på motorik, sprogstimulering, grundlæggende rytme og puls samt sang og bevægelse.

Violinklasse for 3. årgang

 En violinlærer fra Holstebro Musikskole kommer på fast ugentligt besøg i jeres 3. klasser i et forløb på 16 uger. Hver klasse får 2 ugentlige violintimer. Undervisningen vil bestå af sang, bevægelse, lytning og sammenspil. Vi vil også spille et par små koncerter i løbet af året. Violinklasser foregår som kompagnonundervisning, dvs. med deltagelse af en lærer eller pædagog fra skolen udover musikskole-læreren.

Ny inspiration til jeres musiktimer

Få en musikskolelærer med i jeres musiktimer. Indholdet skræddersyes sammen med skolen ift. årgang, særlige ønsker til instrumenter mm. Musikundervisningen foregår som kompagnonundervisning, dvs. med deltagelse af en lærer eller pædagog fra skolen udover musikskole-læreren. Forløbet har sigte på fællesskab og at understøtte skolens musikmiljø. Kan ses som en kompetenceudvikling indenfor musikfaget.

Tilmelding / få mere information:

Kontakt koordinator Bente Vang på bente.vang@holstebromusikskole.dk eller 29 28 40 39.