Menu

Kontakt

Holstebro Musikskole
Bisgårdmark 16,
7500 Holstebro

Tlf.: 9742 4600
Email: musik@holstebromusikskole.dk

CVR: 26360927
EAN: 579 800 462 2278

Sociale medier

Merchandise

Bestil merchandise

Hvis du vil slippe for omkostninger til fragt, kan du vælge fragtmetoden “afhentes i butik”, hvilket betyder, at det bliver leveret på Holstebro Musikskole.

Linda Fanø Clausen

Blokfløjte, teori-hørelære

Blokfløjte, teori-hørelære

Jeg er uddannet blokfløjtenist fra Det Jyske Musikkonservatorium/Nordjysk Musikkonservatorium i 2001, undervejs med studier i Tokyo, Japan, hvor jeg studerede blokfløjte, shakuhachi/klassisk japansk musik og blokfløjte-bygning.

Jeg har altid elsket at spille musik i mange genrer og fra mange forskellige tids-epoker, og har derfor spillet alt fra folkemusik i egne arrangementer, orientalsk middelaldermusik, fejende lykkelig og håbløst sørgmodig renaissancemusik i blokfløjte-ensembler, swingende barokmusik med originalinstrumenter fra den tid, liflig klassik samt eksperimenterende og overraskende ny kompositions-musik – specielt den japanske.

Jeg har spillet i mange orkestre og ensembler, og spiller pt. i duoen Guitar-á-Bec (blokfløjter + guitar/lut) og i folkemusik-trioen Rewentlovs Krat (violin, guitar, blokfløjter). Jeg har optrådt som solist med Aalborg Symfoniorkester og vundet Musikkonservatoriets Solistkonkurrence under min uddannelse.

Udover selv at spille er min passion også at give min interesse for mit instrument videre til andre. Jeg har haft fornøjelsen af at undervise blokfløjte-elever på flere af egnens musikskoler, men arbejder nu udelukkende på Holstebro Musikskole, hvor jeg har en dejlig talentfuld flok elever.

Jeg underviser blokfløjte-eleverne på Holstebro Musikskole samt på MGK MidtVest, hvor jeg også er klassisk koordinator.