Mission:

Holstebro Musikskoles mission udtrykkes gennem formålsparagraffen:

- Gennem udvikling af elevernes kreative evner og færdigheder at skabe forudsætninger for livslang, aktiv deltagelse i musik- og kulturlivet som udøvere og/eller lyttere.

- At bibringe den enkelte elev instrumentale/vokale færdigheder som forudsætning for personlig musikalsk udfoldelse, såvel i fællesskab med andre som individuelt, idet der tages hånd om den enkeltes forudsætninger og talent.

- At virke til fremme af det lokale musik- og kulturliv.

- Gennem undervisningen på det statsanerkendte Musikalsk Grundkursus at give særligt musikbegavede unge mulighed for at dygtiggøre sig med det sigte at opnå et niveau, der gør det muligt at bestå en optagelsesprøve til et dansk konservatorium. 

Værdier:

På Holstebro Musikskole sætter vi eleven i centrum. Vi baserer vores virke på følgende værdier, der er vedtaget af personale og bestyrelse: 

Kvalitet

Musikskolen udgør et ambitiøst miljø og stiller krav med udgangspunkt i elevens forudsætninger. Vi er nysgerrige i idefasen og professionelle i udførelsen. Vi har fingeren på pulsen, går foran med pædagogisk udvikling og er synlige i det lokale og nationale kulturliv. 

Fordybelse

Vi vægter det skabende element i det musikalske udtryk og giver en musikalsk opdragelse for livet. Vi åbner børnenes sind mod musikkens fantastiske univers og formidler den righoldige musikalske kulturarv. 

Fællesskab

Vi tilbyder et fællesskab med musik som omdrejningspunkt og bibringer de grundlæggende sociale kompetencer. Glæden ved musik er udgangspunktet. 

Vision:

Vores vision er at være Danmarks bedste musikskole indenfor kreativitet, nytænkning og talentudvikling.

Det indebærer, at vi med udgangspunkt i skolens musikalske miljø og Holstebro Kommunes kulturliv i øvrigt skaber de bedste musikalske og menneskelige rammer for elever og medarbejdere at udfolde sig i.