Menu

Kontakt

Holstebro Musikskole
Bisgårdmark 16,
7500 Holstebro

Tlf.: 9742 4600
Email: musik@holstebromusikskole.dk

CVR: 26360927
EAN: 579 800 462 2278

Sociale medier

Merchandise

Bestil merchandise

Hvis du vil slippe for omkostninger til fragt, kan du vælge fragtmetoden “afhentes i butik”, hvilket betyder, at det bliver leveret på Holstebro Musikskole.

Musikskolens Festugeprogram

Beskrivelse

D. 8. juni – 17. juni er der Festuge i Holstebro – og Holstebro Musikskole er med fra start til slut! Her kan I se hvad I kan opleve, hvor og hvornår I kan møde os og være med!

Holstebro Musikskoles Festugeprogram:

D. 13. maj – 13. juni: Skoleturné – 20 koncerter på 15 skoler!

Op til og under Festugen tager Holstebro Musikskole på skoleturné. Vi kommer forbi 15 skoler og spiller i alt 20 koncerter i hele Holstebro Kommune. Skolerne får besøg af Holstebro Musikskoles Ungdomssymfoniorkester, et velspillende lærerband, Teaterkoncert om Kongen, Blomsterfeen og Fætter Fusentast eller marimbaorkestret Play On Wood. Vi glæder os til at komme ud og sprede musikglæde!

 

D. 7. juni kl. 20.00: Teitur X Resonerende Rum X Holstebro Byjubilæum

Oplev Teitur (tidligere elev på MGK MidtVest) i Holstebro Kirke, når han sammen med kulturinstitutionen Resonerede Rum gæster Holstebros 750-års byjubilæum. I koncerten medvirker saxofon-elever, klarinet-elever og elever fra MGK MidtVest.

Billetter kan købes her.

D. 8. juni: Åbning af Holstebro Festuge

Kl. 10.00 skydes Holstebro Festuge igang med en stor fælles Åbning på Holstebro Stadion. Vi vil gerne invitere børn og unge fra 3. klasse til at være med. Alle er velkomne, bare mød op! Vi mødes 9.30 på Holstebro Stadion, hvor du får udleveret en tromme og køller. Vi spiller efter princippet ‘Call and response’ under ledelse af vores slagtøjslærer Sanne.

Kl. 11.00: Vi går med i paraden fra Holstebro Stadion mod midtbyen.

Kl. 11.00 – 11.30: Festugekoncert med koret Gaudium på Holstebro Bibliotek.

Kl. 12.00 – 14.30: Kom og hør musikskolens sommerkoncerter i Rådhushallen, Holstebro. Du kan bl. a. opleve Guitarorkesteret, Play On Wood og Holstebro Musikskole Ungdomssymfoniorkester. Se koncertprogrammet her.

Kl. 16.00 – 18.00: Åbning af Kom Sammen-teltet v. Holstebro Kirke: Holstebro Spiller (Originalt) Sammen. Kom og oplev når Holstebro Musikskole og MGK MidtVest åbner Kom Sammen-teltet! Hør koncerter med sangskrivere og lokale musikartister, blandt andre MAISE og Karl Kristian.

D. 9. juni: Over broen, Oven vande ved Storebro

Kl. 14.00 – 15.00 ved Storebro. Kom og oplev, når mere end 100 deltagere fra Holstebro og udland opfører en storslået forestilling ved broen over åen. Holstebro Musikskole deltager med 5 orkestre: Guitar Orkestret, Ungdomssymfoniorkestret, Big Blok, Band, Play On Wood, Accordeon Orkestret. Læs mere her.

D. 10. juni: Klassisk Koncert for og med børn!

Kl. 16.00 – 17.30 i Biblioteksalen på Holstebro Bibliotek. Kom og hør skøn, klassisk musik. Der vil både være solister, små og store ensembler og et bredt udpluk af smuk, klassisk musik. Koncerten vil blive spillet af børn og unge og er familievenlig. Gratis, bare mød op!

D. 11. juni: Drop-in instrumentprøvning og koncert med Fokuslinjen

Kl. 15.30 – 17.00: Drop-in instrumentprøvning i Lillesalen på 1. sal, Holstebro Bibliotek. Kom og prøv et instrument!

Kl. 17.00 – 18.00: Koncert med Holstebro Musikskoles Fokuslinje på Torvet, Holstebro Bibliotek.

D. 12. juni: Holstebro Synger Sammen og Guitarklange

Kl. 16.00 – 22.00: Holstebro Synger Sammen – en dag med sang i Holstebro Kirke og på Kirkepladsen. Sangkraft Holstebro inviterer til Holstebro Synger Sammen – en hel dag med skønsang, fællessang og korsang.
Kl. 19.00: Guitarklange med Holstebro Musikskole i NTL Haven på Nordisk Teaterlaboratorium. Kom og hør Guitarorkestret og dygtige solister. Gratis, bare mød op

D. 13. juni: Sommerkoncert til Street Food Festival og Festugekoncert med Holstebro Kammerorkester og violinelever

K. 17.00 – 18.00: Kom og hør sommerkoncerter til Holstebro Street Food Festival på Slagteriet. Oplev Saxofon Ensemblet fra 17.00 – 17.30 og Fokuslinjen fra. 17.30 – 18.00.

Kl. 19.00 – 20.00: Festugekoncert med Holstebro Kammerorkester og violinelever i Orkestersalen på Holstebro Musikskole. Gratis – mød bare op!

D. 14. juni: Marens Morgenmad og Sommerjazz med Basement Groove og elever fra MGK MidtVest

Kl. 9.45-10.30: Linda og Søren fra musikskolen spiller folkemusik til Marens Morgenmad på Det Gamle Rådhustorv.

Kl 20.00 i Orkestersalen, Holstebro Musikskole: I anledningen af Holstebro Festuge 2024 præsenterer Holstebro Musikskole sommerjazz med Basement Groove: Frederik Halkier Larsen på saxofon, Søren Bo Addemos på guitar, Jesper Bo Knudsen på trommer og Finn Kjær Andersen på orgel. Koncerten er gratis og foregår i lokale B1 på Holstebro Musikskole.

D. 17. juni: Unge Vilde Drømme

Kl. 10.00 – 11.00 på Sygehusgrunden: Kom og oplev, når 2500 børn synger sig ind i tidens drømme og håb for fremtiden. Som et brag af en afslutning på en fantastisk og kulturspækket Festuge, vil Holstebro Musikskole i samarbejde med Nordisk Teaterlaboratorium gerne invitere alle byens borgere til at opleve korværket, ‘Unge Vilde Drømme’. Læs mere her.

(Ændringer kan forekomme.)